søndag den 31. oktober 2010

Søndagstaske

Måtte lige på en lille søndagstur til værkstedet og sidde lidt ved maskinen sammen med Tina taske #2. Har haft den liggende klar længe og nu var det tid. Lilly blev sat godt tilrette med Mandalaer, chokoladekage og Lille nørd på computeren. 
De sidste dages spekulationer har i den grad fået sat fut i mig, men det var jo egentlig også meningen. Har stadig svært ved at definere hvad min plan helt præcist er, men har besluttet mig for ikke at stresse over det. At jeg har gjort mine tanker offentlige skal jo helt ikke betyde noget dårligt. Det må komme når det kommer. 
Kan godt mærke at der er lidt mere press på end hvis jeg bare havde holdt det for mig selv. 
Men var det egentlig ikke også meningen??.....JO!
Jeg er blevet meget inspireret og har tænkt meget over alle de kommentarer, søde mails og gode råd jeg har fået. Er helt sikkert på rette vej og også lidt nervøs for at skuffe nogen med kedelige ideer......

Jeg er altså stadig lidt flov, men altså, nu får I lov at se et lille glimt alligevel. Tasken er jo bare så typisk mig og et eller andet sted alt det jeg gerne ville lidt væk fra. Quiltet, blomstret og lilla.....ZZZZzzzz....men ok, den skal nok blive fin..... 



lørdag den 30. oktober 2010

Mussetrapper+patchwork

Hold da op en masse opbakning jeg har fået i løbet af dagen. Både alle de søde kommentarer her på bloggen men ikke mindst alle de meget personlige mails jeg har fået. TUSIND TAK,  er i da gale hvor er det bare fedt!!!
Alle kommentarer har sat tanker igang og hjulpet på vej. Kommentaren fra marie sad altså ret meget i skabet. Jeg er stadig i vildrede med hvad min strategi bliver, men hendes råd om at forestille sig at man er en anden når man går til en opgave er altså ret sjov. Det skal jeg da helt sikkert prøve.

MEN der er lige noget jeg bliver nødt til at understrege!
JEG ER IKKE KED AF DET!
Jeg har bare i den grad bruge for at gi mig selv et kæmpe spark i røven.

Der er mange ting i mit arbejde som gør mig rigtig glad!
Det er fx mig der bestemmer, mig der er bossen, og det er jeg rigtig godt tilfreds med.
Alle mine workshops og alle mine søde søde sypiger som kommer onsdag og torsdag og gør mig også i sindsygt godt humør. Jeg er vild med at lære fra mig, det skal jeg heeeeelt sikkert gøre meget mere ved.
Faktisk bliver der måske et par ledige pladser på december julegaveproduktionsholdene...men mere om det senere.

Og så en anden ting. Alle de bestillinger jeg har liggende ser jeg frem til at lave. Vær ikke et sekund i tvivl om det. Om det er med Liberty og stjerner, så er det stadig med glæde jeg sætter mig ved maskinen.
Jeg ELSKER stadig Liberty og vil nok altid gøre det. Det er bare tid til OGSÅ at prøve noget andet.

Kommentaren fra marie sad altså ret meget i skabet. Jeg er stadig i vildrede med hvad min strategi bliver, men hendes råd om at forestille sig at man er en anden når man går til en opgave er altså ret sjov. Det skal jeg da helt sikkert prøve. Bum bum....hvem skal jeg være??? Nogen forslag??



Idag har lilly lavet mussetrapper og om lidt kaster jeg mig i sofaen og fortsætte med mit patchworktæppe og tænker videre....

Fortsat god lørdag aften.

ZZzzzz


Jeg har det mærkeligt. Jeg er træt af min blog og træt af Marapytta. Jeg er gået kold. Gider ikke lave mere quiltet børnetøj af Liberty med stjerner på....hvis I forstår??? Synes alt hvad jeg laver i øjeblikket er død kedeligt. Har ingen gode ideer og bliver ved med at køre rundt i det samme og det samme og det samme. Jeg er sådan underligt pinlig over det jeg laver og har ikke specielt meget lyst til at vise det frem.
Slet ikke stolt.
Og så alligevel........har jeg en million ideer og planer der vælter rundt og maser hinanden. Der er så mange at ingen af dem bliver til noget. Af en eller anden uforklarelig årsag så laver jeg gang på gang en quiltet sag i Liberty med stjerner på i et eller andet dødsygt print som jeg altid plejer at bruge, i stedet for at gribe nogle af de gode nye spændende ideer der vælter rundt derinde....ZZZZzzzzz
Halvhjertet og jeg bliver sådan pinlig når jeg kigger tilbage på mine indlæg....

Hvorfor i alverden har jeg egentlig en blog?? Jeg fortæller det jo ikke til nogen, at den er her. Nærmest ingen af mine venner ved at jeg har den.  Jeg har ikke lyst til at reklamere for det jeg laver. Har mest lyst til at lade den stå for sig selv i mørket. Jeg er ikke stolt og jeg keder mig.

Og så alligevel....så har jeg virkelig virkelig lyst til at gøre noget mere ved det, så jeg stolt kan vise den bloggen frem, reklamere og smide om mig på facebook osv. Vise det hele frem så jeg kan komme til at tjene nogle penge og være stolt. Det er jo egentlig det der i bund og grund er min mening med det og det er det, jeg har lyst til. Hvis jeg skal være helt ærlig....
Jeg ved bare ikke om jeg kan......men det skal da komme an på en prøve.

Jeg har en masse ord på en lang liste. Jeg vil udfordre mig selv a la Lis gør her.
(Hva blev der mon af det projekt???? Hmmm....det blev vist til et Julemarked:-))
Jeg må jo bruge bloggen til at gøre bloggen bedre og mere interessant så jeg stolt kan vise den frem. Så jeg selv er tilfreds og har det bedre med den.
Jeg vil bruge bloggen til at presse mig selv og strukturere min tid og mine ideer. Jeg er sikker på at jeg bliver mere stolt, tilfreds og glad hvis jeg kan finde ud af det.
Jeg skriver jo det her mest for min egen skyld, men nu er det ikke kun mig selv der ved hvordan jeg har det og det hjælper nok lidt på vej til at få gjort noget ved det. Planen er ikke helt lagt, men jeg vil bruge weekenden på at ligge den færdig.

Mandag starter jeg....det gør jeg!

Ordene, sådan i nogle lidt overordnede kategorier:
Liberty forbudt, Orange, Piger forbudt/drengetøj, Tern, Rocker jakke, Små ting, Jul, Puder, Tasker, EG Voksen, Navne, Applikation, Sko.......osv....

fredag den 29. oktober 2010

Hvid Halloween


Hvide græskar og flødeboller med citron og lakrids fra Summerbird på Værnedamsvej. Vild med dans, stearinlys, bløde dyner og nye hyggebukser. Det er min fredag aften. Totalt yndlings!




torsdag den 28. oktober 2010

Trines jakke


Hun har selv syet den da hun var på workshop her hos mig. Nu er den færdig og den skal da lige vises frem!
Trine er mor til 3 skønne drenge (har mødt den ene) og bor i Sverige. På workshoppen var sød og velafbalanceret 3 måneders baby med på armen og der blev ammet og dikket mens der blev quiltet. Meget imponerende!

Synes jakken er så flot og det er skønt og befriende at se den syet op i noget andet end Liberty.

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Der er stadig én plads tilbage på næste jakke workshop. Læs mere her

onsdag den 27. oktober 2010

Leif & Lilly i porten

Jeg har quiltet en hue med stjerner og sat den til salg her . Bare sådan en lille test. Jeg skal vist prøve at lave den i noget andet end lilla Capel.....




Porten

For enden af den gade hvor mit værksted ligger, er der er kæmpe stor port. 
Meget specielt, men man skal gennem porten for at komme ind på gaden. 

WESTEND!

I det sidste års tid har den skiftet udseende ca hver måned.
Forskellige kunstnere og graffitimalere fra nær og fjern får lov at male porten.
Det er ofte rigtig rigtig flot og det holder (for det meste) grim graffiti væk.
Lige i øjeblikket nyder jeg især porten. Synes det er så flot lavet.

Pludseligt er porten malet hvid og så ved man at en ny kunstner er på vej.



onsdag den 20. oktober 2010

Lilla Capel

Liberty fløjls pludderbukser kan købes her


fredag den 15. oktober 2010

Quiltet Liberty taske - ny model - Tina taske #1

Jeg har lavet en ny taske opkaldt efter min gode gamle balletveninde, Tina, som jeg netop har fået kontakt med igen. 
Vi havde begge ballettøj i tasker vores mødre havde quiltet til os. 
Min var cremefarvet med applikerede mus.
Vores lærerinde hed Jette Muus - derfor!

Den her er lidt for stor til Lilly´s ballettøj, men tænker at jeg vil lave taskerne i forskellige størrelser.

Den her måler 40x20x27 
Syet af babyfløjl.

Du kan læse mere og købe den her


onsdag den 13. oktober 2010

Vintage kjole - colette #4


Lille fin kjole syet af det smukkeste vaflede vintagestof. 
Du kan købe den på Amio

tirsdag den 12. oktober 2010

En plads tilbage.

Der er kun én plads tilbage på børnetøjsweekenden i november. Du kan læse mere her
Hvis du vil nå at være med så skriv en mail til marapytta@gmail.com

mandag den 11. oktober 2010

Patchwork

Jeg har været på den dejligste weekend i Odense, sammen med bedste håndarbejdsveninder.
Er endelig kommet i gang igen med mit sengetæppe som ellers har ligget længe og holdt pause.
Det har taget en HEL og meget intensiv weekend at sy bare EN række, men det var aldrig blevet lige så flot hvis sekskanterne havde været større, så jeg klør på og håber det bliver færdigt inden jeg bliver alt for træt af det.





Billeder fra quilteweekend #2

Har ikke fået vist billeder fra den 2. quilteworkshop som løb af staben for et par weekender siden.
Det gik rigtig godt og jeg nyder at se alle de forskellige resultater og at alle kan være med trods vidt forskellige niveauer.
Ikke alle blev helt færdige, men de kommer dumpende forbi værkstedet og får hjælp til de sidste detaljer.
Håber jeg kan vise de endelige resultater med tiden, for vi kom vist til at hygge liiidt for meget.

Har mødt og nydt 4 skønne quiltere. 
Både bloggere og ikke bloggere.
Udelukkende en fornøjelse.

Lisbeth - My little star

 Tina - købt i New York, vi kender ikke navnet.


Trine - Amy Butler


Trine - Strawberry Thief


Føler du dig fristet og kunne du tænke dig at lære quiltekunsten?
 Der er stadig én enkelt plads tilbage på november workshoppen.
Læs mere her

lørdag den 9. oktober 2010

Støt brysterne

Dem her kan du vinde hvis du støtter brysterne her

onsdag den 6. oktober 2010

Quiltet voksenjakke #6 og én plads tilbage


Jakke #6 er færdig og skal blot sendes afsted til søde Megumi. Jeg kigger altid med på Megumis fine blog Lille du, men forstår desværre sjældent hvad hun skriver. Heldigvis er der altid masser af skønne billeder at kigge på.



En sand klassiker. Blå poppy&daisy kantet med brun Södahl, blev det til. Kan vist ikke blive ret meget mere MARAPYTTA.

Har du lyst til at lære at sy en jakke til dig selv, så er der stadig én plads tilbage på novenberholdet. Tjek workshopbloggen her og læs mere om Quiltejakke workeshoppen her.

Der er også stadig åben for bestillinger. Jeg syer en jakke efter dine ønsker for 1990 kr inkl moms+fragt. Der er frit valg på alle Libertyhylderne 

TAK! Nu virker det.

TAK for hjælpen, nu virker det igen! 

Jeg sidder næsten og er helt stolt og kunne finde ud af at følge Sines gode råd om at downloade GoogleCrome. Ok det vare vist heller ikke så svært, nærmest idiotsikret! 
Men py-ha rart at det hele funger!
Tak til alle der bød ind!


På billedet ses Lilly i en quiltet jakke der skal sættes til salg så snart jeg får tid. Den er syet i Liberty Lantana, tror jeg nok blandingen hedder. Der er i hvert fald uld i den og den er super duper lækker og kan tåle vaskemaskinen. Her er brugt en yndig cerise/beige Eloise.

mandag den 4. oktober 2010

MARAPYTTA weekend - kom og sy børnetøj

Fik du ikke en plads på onsdags eller torsdagsholdet eller passer en hverdags aften ikke ind i dit liv?
Kunne du tænke dig at bruge en weekend i mit Marapytta univers så se her
Det blir en weekend med børnetøj og symaskiner fra morgen til aften.