onsdag den 7. januar 2015

Pusle clutch

Rigtig godt nytår til alle som kigger med!! Håber I har haft en dejlig jul og kom godt ind i det nye år. Der er altså noget forfriskende ved sådan et nyt år - en frisk start.

Jeg har lagt ud med dejlig travlhed på Syskolen. Alle pladser besat og det vrimler ind med mails fra interesserede og mange nye navne på ventelisten hver dag. Det gør mig så glad, at I bliver ved med at have lyst til at være med!!!

Jeg har lovet mig selv at jeg vil være lidt dygtigere i år til at lave nye ting til Syskolen. Det første jeg har lyst til at vise jer, er denne smarte pusle clutch som en af mine veninder bestilte for efter hånden længe siden. Den første udgave (som jeg aldrig fik fotograferet) blev væk i en lufthavn og denne erstatning har været meget længe under vejs - men nu er den her.
Ideen er så mega god og jeg ville ønske at jeg havde haft sådan en da Lilly var lille. Jeg var ikke begejstret for at slæbe rundt på stor pusletaske. Denne her har lige plads til det mest nødvendige og kan klikkes på barnevognen uden at fylde hele fortorvet. Den er quiltet og vandtæt hvis der skulle ske et lille uheld:)

Yderstoffet er super lækkert. Jeg har fundet det hos City Sycenter
Libertyen indvendig er fra Super Carla



8 kommentarer:

  1. Super smart - er der plads til at opbevare lidt ting i den?

    SvarSlet
  2. Ja ikk! Der er plads til bleer o.lign i lommerne. Der kan også sagtens være et ekstra sæt tøj hvis det er nødvendigt.

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare fin Line. Måske jeg skulle sy den i marts. Hvor stor er den og hvor lang tid tager den ca at sy?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skal du sy, Camilla! Den måler sådan ca 40x20 når den er pakket sammen. Lille og handy og så alligevel med plads til det nødvendige. Den er ikke videre avanceret at sy.

      Slet
  4. YES !! Det er en pusletaske man kan bruge til noget !! Havde en af de her kufferter, fik den aldrig i brug, blev erstattet af en palstikpose( ikke spor hyggelig) med kun lige det jeg havde behov for. Den model her skal min søs så meget have !

    Ses på syskolen !

    SvarSlet
  5. Vi ses forhåbentlig imorgen kære!

    SvarSlet
  6. Sælger du mønstret eller er det til brug på syskolen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er til brug på syskolen. Jeg har desværre ikke tiden til at lave kopier af mønsteret da det hele foregår i hånden.

      Slet